Startblokken
Om samarbejdet
Startblokken er et nationalt initiativ, der er forankret i Danmarks Idrætsforbund (DIF), og som samarbejder tværgående med kommuner, de professionelle idrætsklubber og deres sponsor-netværk i erhvervslivet samt fonde, det etablerede foreningsliv, eksisterende indsatser og flere aktører på området.
Det overordnede formål med ”Startblokken: Idræt Skaber Livsbaner” er at få unge i alderen 18-29 år, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, ind på en livsbane, hvor de trives, får en uddannelse eller et job og bliver en integreret del af det danske samfund.
Forløbet for de unge i Startblokken benytter idrættens styrker til at skabe fællesskaber, hvor de unge motiveres og får selvværd, tro på egen evner, succesoplevelser, sociale kompetencer og større netværk. Startblokkens brobygger skaber øvebaner i trygge rammer for unge, der skal finde en vej livet.
Samarbejdsaftalen om at visitere unge fra Jobcenter København til forsøget løber i perioden 01.06.2024 – 31.12.2025.
Leverandører
Projektindsatsen leveres af:
- DIF med FC København som udførende operatør i forhold til unge fra Jobcenter København.
Finansiering
DIFs nationale initiativ Startblokken er finansieret med støtte fra:
- Grundfos Fonden
- Bikubenfonden via Sportucation
- Det Obelske Familiefond
- Spar Nord Fonden